Stress

Ifølge psykiatrifonden er stress ikke en sygdom, men en belastningstilstand på grund af ubalance imellem belastninger og ressourcer. Er kravene til dig større end dine ressourcer, bliver du stresset. At have travlt er ikke det samme som at være stresset. Kortvarig stress er ikke farligt, men hjælper dig til at reagere hensigtsmæssigt. Biologisk set er stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen i den første time, derefter ophører den gavnlige effekt. Langvarig stress kan være farligt, da den kan gøre dig syg. Hvis du f.eks. driver omsorg for andre mennesker på dit arbejde, kan din stress være kommet på grund af omsorgstræthed.

Ved stress reagerer kroppen ud fra nutidens farer på samme måde, som da stenaldermennesket blev angrebet af et vildt dyr. Den del af nervesystemet, der overaktiveres ved stress, kaldes for det sympatiske nervesystem. Kroppen kan ikke tåle hele tiden at være i fuldt beredskab uden hvilepauser og uden at være i det parasympatiske nervesystem (afspændingsnervesystemet).

Belastningstilstanden kan føre til en langt række fysiske og psykiske symptomer

Fysiske symptomer

  • Appetitløshed

  • Diarré

  • Hjertebanken

  • Nedsat lyst til sex

  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner

  • Rysten på hænderne

  • Svedeture

  • Svimmelhed

  • Synsforstyrrelser

Psykiske symptomer

  • Anspændthed

  • Angst

  • Depression

  • Hukommelsesbesvær

  • Koncentrationsbesvær

  • Træthed og søvnproblemer

  • Ulyst

  • Utålmodighed

Det er dog utrolig vigtigt at tage dine stresssymptomer alvorligt, da de ellers blandt andet kan føre til en langtidssygemelding, blodpropper, hjerte-kar-sygdomme, eller forværre kroniske sygdomme som blandt andet allergi, astma, diabetes eller psoriasis. Det er også vigtigt, at du konsulterer din privat praktiserende læge, så du kan få den fornødne hjælp og få behandlet dine symptomer, inden den bliver langvarig og i værste fald gør dig alvorlig syg. Spørg gerne din læge, om det kunne være en idé med en sygemelding, psykolog, psykoterapi, mindfulness eller lignende. Du skal ganske enkelt at passe på dig selv.

Klik her hvis du vil læse mere på psykiatrifondens hjemmeside

Hvordan kan clinic epione hjælpe dig med stress?

Har du har fjernet det, som giver dig stressen, kan behandling med Kranio-Sakral Terapi og massage fjerne dine stresssymptomer. Har du ikke fjernet det, som giver dig stressen, kan stresssymptomerne lindres eller fjernes midlertidig og derved give dig overskud til at få bearbejdet og taget hånd det, som giver dig stressen. Du er nødt til at fjerne det, som giver dig stressen, for at du kan få det godt igen.

Min behandling vil blandt andet bestå af blide teknikker, hvor jeg løsner kranieknoglerne og/eller skelettet samt giver din krop afspænding og ”Stillepunkt”, hvor jeg lægger din krop i det parasympatisk nervesystem. Læs mere om »Stillepunkt« her

Wellnessmassage er effektivt, men virker også afslappende og smertelindrende. Ved blid berøring dannes der bl.a. hormoner i hjernen i hypothalamus. Hypothalamus er det center, der regulerer stress og antistress. Hormoner frigøres herefter til blodbanen og påvirker vores centralnervesystem, så vi stresser af. Klik her hvis du vil du vide mere om wellnessmassage.

Stress kan også forekomme pga. en skæv ryg, hvor binyrerne kommer i klemme. Binyrerne producerer adrenalin, som er vores kampflugthormon. Adrenalinen bliver pumpet ud i blodbanen, og kroppen tror fejlagtigt, at der er fare på færde. Denne form kan behandles med en opretning af den skæve ryg og organmassage.