Kranio-Sakral Terapi og børn

Rigtig mange babyer bliver skæve i kroppen under fødslen. I 1986 lavede man en undersøgelse af 1200 babyer, 88% havde fået større eller mindre skader ved fødslen. Tallet i dag menes at være højere, da man mange steder er begyndt at holde imod på barnets hoved, når den er på vej ud af fødselskanalen, for at moderen ikke sprækker. Der er også et naturligt pres på kraniet ud af fødselskanalen, ligesom der både presses på, vrides og trækkes i den lille krop ved både vaginalfødsler og kejsersnit. Alt dette gør, at både kraniet og resten af Kranio-Sakral systemet mister sin naturlige form og trækkes skævt. Der vil deraf formentlig komme muskelspændinger, men der kan, ligesom ved voksne og børn, også komme muskelspændinger ved en baby af andre årsager. Spændingerne i musklerne og skævheden i kraniet og resten af Kranio-Sakral systemet forsvinder ikke af sig selv og vil formentlig ubehandlet føre til en ond spiral. Hvis dit barn lider af en eller flere af nedenstående problematikker, kan det dette enten lindres eller afhjælpes med Kranio-Sakral Terapi.

  • Autisme

  • ADHD

  • Bidfunktionsproblemer

  • Epilepsi

  • Fladt baghoved

  • Fordøjelsesproblemer

  • For stille børn

  • Hovedpine og migræne

  • Hyperaktivitet

  • Indlæringsvanskeligheder

  • Kolik

  • Koncentrationsbesvær

  • Motoriske problemer

  • Nakkeproblemer

  • Rygproblemer

  • Sengevædning

  • Spaticitet

  • Stress

  • Søvnproblemer

  • Talevanskeligheder

  • Triste børn

Den 10. kranie nerve, Nervus vagus, kommer også ofte i klemme under fødslen. Den udspringer fra hjernestammen og forgrener sig videre ned til alle vores organer, med andre ord har den forbindelse imellem vores hjerne og fordøjelsessystem. Er nerven i klemme bliver barnet stresset, og kroppen kan ikke slappe af til at fordøje maden/mælken, hvilket bl.a. kan resultere i kolik, mavekneb, dårlig fordøjelse og forstoppelse hos den lille baby. Det samme sker, hvis barnet f.eks. har skæve hofter, så kan luft og afføringen ikke komme ud, hvilket resulterer i, at barnet bliver oppustet og i værste fald forstoppet.

Hvis dit barn ikke er blevet rettet lige efter fødslen eller som baby, kan der sidde gamle spændinger, som i værste fald kan skabe nogen af ovenstående problematikker. Det lidt større barn kan helt ligesom voksne få muskelspændinger især i nakke og ryg af mange timer foran skolebøger, Ipad og smartphones. Barnet kan også vælte på cykel, falde og slå hovedet og så videre, og vil deraf også have brug for behandling. Her er Kranio-Sakral Terapi et godt valg, da der arbejdes med blide teknikker, og man kan ikke på nogen måde skade barnet. Barnet kan også blive stresset og have brug for “Stillepunkt”. Der er ikke så mange “gamle” spændinger gemt i børn, så de er meget modtagelige og reagerer hurtigt på Kranio-Sakral Terapi.

En børnebehandling med Kranio-Sakral Terapi foregår altid på barnets præmisser og er meget individuel. Det er helt ok, hvis barnet ikke vil behandles på massagebriksen, men er mere tryg ved at sidde eller ligge hos mor eller far. Det er heller ikke sikkert, at jeg får lov til at behandle på barnet den første gang, eller at jeg får lov til at behandle på alt, hvad barnets krop har brug for. Barnet må ikke føle sig presset, det skal føles rart, før man får det bedste resultat af behandlingen. Man må som forældre ikke miste modet, det skal nok gå.

Børn under 15 år skal ledsages af en forældre under hele behandlingen. For at skabe ro og det bedste resultat af behandlingen, er det bedst for det barn, som skal behandles på, at søskende ikke er med til behandlingen.

Babyer må som udgangspunkt behandles på i 20 minutter og børn 3-10 år i 30 minutter, men barnet skal nok selv sige fra, når det ikke vil mere. Børn fra 10 år og opefter kan modtage behandling i 60 minutter, da kroppen her er klar til at blive behandlet med de samme teknikker, som voksne. Det er derfor muligt at bestille enten en 30 eller 60 minutters tid til dit barn fra det er 10 år gammelt.

Trine Rosenberg har skrevet en bog, som jeg varmt kan anbefale. Den hedder “Hjælp dit barn”. Den kan enten købes på kst-akademiet eller lånes på biblioteket.