Hvilke behandlingsformer tilbydes der?
Jeg tilbyder behandlinger med Massage og Kranio-Sakral Terapi i en kombination, Kranio-Sakral Terapi alene eller Gravidmassage og efterfødselsbehandling.
Fysiurgisk massage er en massageform, hvor der primært arbejdes med dybdegående massage af dine muskler, men også med knogler og led. Fysiurgisk massage tager udgangspunkt i, hvordan kroppen er opbygget og fungerer.
Kranio-Sakral Terapi er ikke kun behandling på dit kranie, rygrad, korsben og haleben. Kranio-Sakral Terapi er også blid manuel bindevævsmassage, organmassage, triggerpunktsterapi og led-mobilisering. Hele kroppen kan behandles med Kranio-Sakral Terapi.
Jeg bruger f.eks Kranio-Sakral Terapi, når jeg løsner dine nakkehvirvler, hvis du f.eks har et hold i nakken eller hvis du lider af spændingshovedpine.
Mit mål med hver behandling er at lindre eller afhjælpe den problematik, du har, og ikke kun symptombehandle. Det er vigtigt for mig, at du føler dig set og hørt og samtidig får den hjælp, du har behov for. Du skal føle dig tilfreds efter en behandling hos clinic epione.
Du behøver ikke at fejle noget for at modtage behandling hos clinic epione. Du er også meget velkommen bare for velværens skyld.
Hvad kan en behandling bl.a. lindre eller afhjælpe?
- Muskelspændinger
- Myoser
- Hovedpine eller migræne
- Kæbespændinger
- Ondt i nakken
- Hold i nakken
- Ondt i skulder og arm
- Ondt i ryggen
- Hold i ryggen
- Spændte mavemuskler
- Ondt i lænden
- Hold i lænden
- Ondt i bækkenet
- Hold i bækkenet
- Ondt i ben og fødder
- Piskesmæld
- Hjernerystelse
- Stress og andre overbelastningsreaktioner
Om mig
Jeg har af flere af mine klienter fået at vide, at jeg er god at snakke med, at jeg lytter og prøver på at løse problematikken, at jeg ikke giver op, hvis kroppen ikke lige reagerer til at starte med, og at de ikke bare føler sig som et nummer i rækken, at jeg oprigtigt ønsker at hjælpe.
En af mine faste klienter har udtalt “Som klient har jeg en god oplevelse, når jeg bliver behandlet hos clinic epione, da jeg efterhånden har gået hos flere forskellige behandlere både massører og Kranio-Sakral Terapeuter. Men efter jeg er begyndt at få mine behandlinger her, har jeg mærket en stor forskel. Jeg mærker, der behandles på en anden måde og fås fat i nogle andre muskler og i bindevævet, end jeg har oplevet andre steder. Jeg kan godt stadig mærke, jeg bliver øm, selvom det er en blid behandling, men på den gode måde. Efter et par behandlinger blev jeg ikke længere øm i kroppen. Jeg føler mig helt tryg ved at blive behandlet her, da jeg mærker en forståelse for mit problem”.
Jeg skal gøre mit bedste for at se og høre dig, så jeg enten kan lindre eller løse dine problematikker helt.