Hvad er gravidmassage?

Gravidmassage kan enten være en blid, nænsom og langsom massage, hvor der er fokus på velvære og afslapning, eller en traditionel fysiurgisk massage, hvor der er fokus på løsning af spændinger eller andre problematikker. Hvor hårdt jeg tager ved, når jeg masserer, tilpasses dine ønsker. Du kan modtage gravidmassage under hele din graviditet.

Den største ændring kvindekroppen gennemgår er formentlig en graviditet, fordi ændringerne sker over så kort tid. Det er derfor vigtigt, at du passer godt på både dig selv og din baby. Det kan du bl.a. gøre ved at modtage gravidmassage.

Gravidmassage giver ikke kun følelsen af øget velvære, men øger også tilknytningen mellem dig og din baby, da massagen giver dig et tiltrængt pusterum. Sådan som du har det, sådan har din baby det inde i din mave.

Gravidmassage kan bl.a. afhjælpe

  • stress og uro
  • væskeophobninger i kroppen
  • lægkramper
  • hovedpine
  • bækken og lændesmerter
  • nakke- og rygsmerter
  • kort sagt kan de fleste problematikker behandles, som om du er gravid.

Gravidmassage kan også

  • stimulere dit immunsystem
  • øge kropsbevidstheden, så du bedre kan tolke de signaler, din krop sender dig
  • reducere muskelspændinger, øge bevægeligheden i dine led og reducere associerede smerter
  • øge fordøjelsesprocessen
  • give dig en bedre nattesøvn

Graviditetsgener

Du gennemgår igennem din graviditet 3 trimestre og i dem, vil der for de fleste gravide være gener. De gener, som enten du eller jeg kan gøre noget ved, eller som du skal være obs på, snakker vi om, når kommer i klinikken.

Efterfødselsbehandling

Tillykke med din baby!

Jeg håber, at du er kommet godt igennem din graviditet. Har du gener eller trænger du bare til forkælelse, er clinic epione stadig stedet for dig.

Relaxin gør dine muskler, sener, ledbånd og væv omkring bækkenet mere elastiske og bløde, så det er muligt at føde vaginalt, men det virker også blødgørende i resten af din krop. Når du har født, begynder Relaxin-niveauet i knoppen dog at falde til normalt niveau. Hvornår niveauet er normalt igen, er individuelt. Ammer du, kan der gå op til 3-6 måneder efter, at amningen er stoppet, før dine muskler, sener, ledbånd og væv er normale igen. Indtil da, kan din krop ikke holde til at modtage en hård fysiurgisk massage. Men du kan stadig modtage den samme behandling som under din graviditet.

Når dine muskler, sener, ledbånd og væv er helt normale igen, kan jeg behandle dig færdig for skævheder og spændinger eller andre gener, som er opstået under eller efter din graviditet, Jeg kan godt begynde på det, selvom du ammer. Jeg skal dog gå forsigtigt til værks. Men jeg kan lindre rigtig mange af dine gener, løsne og rette op i det omfang, din krop er klar til det, så du har det bedre end uden behandling, indtil din krop igen er helt sig selv.

Planlægger du flere børn, kan du slippe for nogen af de samme gener ved den næste graviditet, hvis du får rettet dine gener inden din næste graviditet.

Hvornår bør du undgå massage?

Massage kan i nogle få tilfælde gøre mere skade end gavn. Hvornår skal du undgå massage og evt. afbestille din tid?

Hvis du har en akut sportsskade, en forvridning, en fibersprængning, en forstuvning, blodudtrækninger eller lign., som er mindre end 72 timer gammel, da der er risiko for yderligere blødning og hævelse. Resten af kroppen kan godt masseres.

Ved leddegigt og andre gigtsygdomme under den akutte inflammation, da massagen kan forstærke inflammationen. I de ikke akutte stadier må du gerne modtage massage, som her kan virke smertelindrende.

Ved feber og andre infektioner så som svamp og andre smitsomme eksemer, influenza, virusinfektioner, mæslinger, skoldkopper og lign.

Ved blodpropper i benene, betændte åreknuder/årebetændelse, kunstige blodkar, blødersygdom, hjertesygdomme samt diabetes. Diabetespatienter og gravide kan modtage massage, dog ikke på indstikssteder og på den gravide mave.

Ved sår eller revner i huden eller ved røde og varme hævelser samt udslæt.

Hvis du under din graviditet lider af hovedpine i flere dage, samtidig med for højt blodtryk, smerter i højre side af maven samt har fået mere væske i kroppen, kan du i værste fald have svangerskabsforgiftning, og jeg vil ikke behandle på dig, førend du har talt med din egen læge.

Du bør ikke tage smertestillende inden en massage.