Katja Johansen, Herning
“Jeg har gået til kiropraktor, siden jeg var 5-6 år gammel (hver 4. uge), og har siden da døjet med kronisk hovedpine og spændinger i både nakke og ryg – fandt dog ud af ved min første session hos Betina, at jeg oveni også havde skæve hofter.
Nu har jeg været ved hende 3 gange for at få Kranio-Sakral Terapi af 60 min., og både jeg og min kiropraktor kunne allerede mærke stor forskel. Jeg plejede at have svært ved at være igang med aktiviteter i længere tid pga. mine spændinger, men efter de to første sessioner kunne jeg allerede ro i 20 min. i streg uden betydelig smerte i ryggen – og min kropsholdning var allerede mere lige.
Jeg vil helt klart anbefale clinic epione, da kombination af Betina’s behandlinger og mine ture til kiropraktoren endelig har haft betydelig virkning på mine spændinger og hovedpiner.
Var meget nervøs og anspændt, da jeg skulle ind til min første behandling, men Betina er meget åben og svarer gerne på, hvad end man har af undren – og så er hun god til at berolige en og til at gennemgå, hvad hun laver, så man ikke føler sig utryg”
Anna Hede Tornøe Hagelskjær
“Jeg har i et halvt år døjet med store smerter i min ene skulder og oplevede en gradvis forværring. Jeg blev anbefalet at gå til Betina. Efter første behandling, hvor bl.a. hofter og balder fik en tur, udover den ramte skulder og arm, var smerterne kraftigt reduceret.
Betina har et holistisk blik på kroppen og var god til at fortælle, hvad hun mærkede, og hvordan spændinger det ene sted hænger sammen med smerter andre steder. Hun anbefalede mig også at gå til en fysioterapeut og få nogle øvelser til at styrke skulderen – når smerterne er reduceret og bevægeligheden større.
Her fem dage efter er min bevægelighed stadig meget bedre, og jeg glæder mig til at få et par yderligere behandlinger, der skal tage det sidste”.
Christina Vinther, Silkeborg
Min søn på 10 år har i en længere periode følt pres og stress fra omverdenen, når han skulle præstere til sin sport, og vi som forældre har søgt viden og afprøvet Kranio-Sakral Terapi til ham. Når han ligger nede på briksen hos clinic epione finder han en ro, han ikke kan finde andre steder, og han falder ganske enkelt i søvn, selvom det er midt på dagen.
I de efterfølgende dage er der mere ro i hans krop, og dette mærkes især i skolen, hvor han er mere koncentreret, hjemme hvor vi oplever færre konflikter, og til sport hvor han er ved at tillære sig at bruge udelukkelsesmetoden og koncentrerer sig om de ting, der er vigtige.
Karsten Nielsen, Them
“Har været meget stresset og øm i kroppen de sidste to år, samt sovet dårlig pga. øget arbejdspres i dagtimerne, samt stået til rådighed ved vagtudkald i aften/nat og weekenderne. Har prøvet forskellige afslapningsteknikker og massageformer igennem min sygemeldingsperiode uden nævneværdig udbytte, indtil nogle gode venner spurte mig, om jeg havde prøvet Kranio-Sakral Terapi. Søgte på nettet og fandt clinic epione i Silkeborg.
Efter en behagelig samtale og behandling af Betina kunne jeg mærke tydelig forskel de efterfølgende dage med mere ro i hoved og krop. Har nu modtaget 4-5 behandlinger ved Betina og er blevet smertefri i hele kroppen, samt søvnen er blevet markant bedre. Det er helt fantastisk så tryg og rolig, man føler sig i hendes selskab og engagement. Hun kan hendes håndværk til fingerspidserne. Jeg vil hermed anbefale alle, der er igennem et stressforløb, at lande på jorden igen ved clinic epione”
Louise Guldager, Silkeborg
“Jeg har i dag fået akut førstehjælp af Betina på clinic epione. Jeg var ramt af hold i nakke og lænd samtidig. Betina løsnede op for spændingerne via massage og Kranio-Sakral Terapi. Jeg fik rettet en skævhed op i ryggen, samt løsnet de specifikke steder der var helt låst. Da jeg var færdig, kunne jeg igen bevæge hovedet og ryg frit fra side til side uden anstrengelser. Det var på bare én behandling! Vil varmt anbefale Betina’s kyndige hænder og behandling. Udover det, er hun bare smaddersød :-). Så det er en fornøjelse at anbefale Betina videre!! Hun er virkelig dygtig!”
Sarah Holm, Odder
“Jeg vil gerne give Betina mine varmeste anbefalinger. Jeg oplevede den skønneste kombi-behandling. 90 min skøn, beroligende og tilpasset behandling lige til mig. Fysiurgisk massage og til slut Kranio-Sakral Terapi. Jeg følte mig tryg og i gode hænder hele vejen igennem. Betina laver den dejligste behandling med fokus på dig og det, du kommer med. Mine varmeste anbefalinger herfra. Kæmpe tak fra Sarah“